Mandløb 2015

24.06.2015:

Så er er vores Fotogalleri opdateret med endnu en masse billeder. Se dem her.

23.06.2015:
Svend Erik Davidsen blev nr. 2



I vores omtale af løbet i aftes fik vi byttet om på placeringerne og gjort Egon Thesbjerg til nr. 2. Det var rettelig Svend Erik Davidsen fra Viborg (herover) i tiden 22.14 og Thesbjerg nr. 3 i tiden 22.20.

Vi beklager fejlen. 


23.06.2015:
Se de første billeder fra mandeløbet her.


22.06.2015:
Torsten er klar til halvmarathon


Se de første billeder fra mandeløbet her.
Viborg Kommunes borgmester, lokale Torsten Nielsen (409) skal løbe halvmarathon på lørdag i Viborg. Han startede træningen ved Fjendsløbet i maj, og i aften pudsede han formen af ved Sparkær Mandeløb.

Herover er han i fint trav ude på ruten sammen med sønnen Bjarke (410) og hans træner Mogens Jensen lige bagved. Nr. 380 er Mikael Olesen fra Sparkær og nr. 400 Bjarne Feddern. 

Vi spurgte ham efter løbet, om han er klar til på lørdag, og det er han, selv om det ærgrede ham, at han ikke lige kom under de 30 minutter i aften. Men det var marginalt, for han løb i 30.02.


22.06.2015:
Lidt færre til årets mandeløb i Sparkær

 

Som til Fjendsløbet var vejrguderne ikke i deres bedste lune, men trods det ikke særligt sommerlige vejr mødte 51 frem til årets mandeløb. Det er 13 færre end sidste år, men alligevel flot.

Men de, der kom, fik et godt løb i tørvejr, og humøret fejlede ikke noget, da alle var kommet godt i mål og fik en ristet og en øl eller vand.

På billedet herover har Lone Bach Sørensen netop uddelt øl-præmier til de 3 hurtigste. I midten Heine Kreiler fra Skive, der gentog sidste års sejr, endda med en forbering af tiden med 7 sek. til 21.05. Svend Erik Davidsen fra Viborg  blev nr. 2 i 22.14, og Egon Thesbjerg fra Stoholm (th)nr.3 i 22.20.

Herudover kom mange fra løbet med flotte lodtrækningspræmier, og selv om det var koldt, blev der hygget en times tid på terrassen og i klubhuset.

4 løbere har deltaget i alle 6 løb indtil nu. Det er Ole Bonne, Rene Frederiksen og Mogens Frederiksen fra Sparkær, samt Kim Jeppesen fra Stoholm. Kim Jeppesen vandt det første løb i 2010 i tiden 22.56.

Sparkær Mandeløb vender helt sikkert tilbage med løb nr. 7 i 2016.

Se masser af billeder senere. 

21.06.2015:
Kom til Sparkær og løb om kap med borgmesteren


Arrangørerne erfarer, at Viborg Kommunes borgmester Torsten Nielsen i morgen stiller op til Sparkær Mandeløb. Tør du udfordre en toptrimmet borgmester på 6 km?



12.06.2015:
Masser af fine lodtrækningspræmier



Så er der kun godt en uge til, at du skal til Sparkær og løbe 6 km efterfulgt af en kold øl og en ristet pølse. Det hele for kun 50 kr.

Tilmed har du gode chancer for at vinde en af de mange fine lodtrækningspræmier, hvoraf et udpluk ses herover. Vi trækker blandt andet lod om et gavekort på 500 kr. til webbutikken Crazysport.dk og gode varer til halsen.

Tilmeld dig her på siden eller mød op senest kl. 18.30 den 22. juni på Sparkær Stadion.


26.05.2015:

Klar til mandeløb nr. 6 



Sparkær Mandløb så dagens lys i 2010 og er nu blevet en fast tradition med omkring 70 deltagere.

Vi er nu klar til dette års mandeløb mandag den 22. juni kl. 19.00 med start og mål ved klubhuset, Enrico Dalgas Vej i Sparkær.

Som til Fjendsløbet har vi også her trofaste sponsorer, og der er fine lodtrækningspræmier (meget kan drikkes) og blandt dem et gavekort på 500 kr. til crazysport.dk.

Kom og få en frisk løbetur efterfulgt af en øl/vand og en ristet fra grillen for KUN 50,00 kr. 

Læs mere om mandeløbet her